Mshop er Sveriges største forhandler af sexlegetøj med over 1.5 million kunder.
eCommerce virksomheden der desuden tæller 3 fysiske butikker i Sverige, ønskede at sætte fart på udvidelsen til det danske marked.
11 måneder efter opstarten af samarbejdet var den organiske trafik fordoblet i Danmark, mens væksten for alvor lå i de generiske søgeord der gik frem med mere end 200%.
Highlights fra casen
- Organic Clicks steg med +115,1%
- Click-through-rate (CTR) steg med +61,54%
- Avg. position faldt med -23,66%
- Impressions steg med +37,67%
RESULTATER BEKRÆFTET MED
Unik indsigt i data fra det svenske marked dannede grundlaget for opstarten
Da virksomheden allerede havde indsamlet data fra deres markedsføringsaktiviteter som Google Ads og Google Search på det svenske marked i flere år, gav det en unik mulighed for at prioritere arbejdsindsatsen meget nøje.
Modsat en traditionel opstart, hvor diverse SEO-optimeringer prioriteres efter generelle nøgletal som søgevolumen, konkurrencen på de enkelte søgeord og mange andre nøgletal, havde vi mulighed for at prioritere optimeringerne efter dem, der historisk set havde givet det højeste afkast i Sverige.
Det betød at vi fra starten af samarbejdet kunne planlægge alt fra content creation til PR og linkbuilding, efter de søgeord der ville give den højeste omsætning – en klar modsætning til at planlægge optimeringerne mod et generelt dataudtræk.
For hvis man som virksomhed allerede har en klar ide om, hvilke søgeord der giver det højeste afkast – hvorfor så ikke starte der?
Effektiv PR-distribution: Sådan gav vi journalister adgang til virksomhedens mest interessante nøgletal
Hvis man som virksomhed har været vant til allerede at have har flere troværdige kilder og historier der bekræfter ens brand, kan det virke nærmest uoverskueligt at skulle “starte på en frisk” i et nyt land, der endnu ikke kender til ens brand.
Men i stedet for at håbe på at alle de markedsføringsaktiviteter man allerede har kørt i hjemlandet også giver pote i det land man udvider til, kan man i stedet vælge at tage læringen med videre og prioritere de historier der historisk set havde givet det højeste afkast.
Det gjorde vi blandt andet med distributionen af pressemeddelelsen “Danskerne gik amok i voksenlegetøj på Valentinsdag” der blev distribueret via Ritzau. Virksomheden gav i pressemeddelelsen en unik indsigt i, hvordan danskerne handler deres produkter på en af de mest omsættende dage på året, for virksomheden.
Det gav pote, hvor artiklen blev videreudgivet i flere landsdækkende danske medier som blandt andet Dagens.dk og Nyheder24.dk og kickstartede den process der er i at bekræfte ens brand i et nyt marked og arbejde effektivt med organisk linkbuilding.
Case specifikationer
MARKEDER: Sverige & Danmark
SPECIALIST: Rasmus Kampmann, Head of SEO
VARIGHED: 11 måneder
CMS: Magento
SOFTWARE: Ahrefs, Google Search Console, SemRush & Site-audits
DOMAIN RATING: fra 47 til 61